
Export Talks
Vi tager en snak med erhvervslivet og eksperter, som kan inspirere og gøre dig klogere på dansk eksport. Vi dykker ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive dygtigere til eksporthåndværket. Export Talks er en netværkspodcast med en mission om at give dig, der arbejder med eksport, blod på tanden til at gå nye veje eller blot bekræfte dig i, at du er på vej i en retning, der kan bidrage til at styrke din eksport. Netværk kan være altafgørende, når du skal vækste på nye markeder. Derfor finder vi de rette i vores netværk til at inspirere og dele erfaringer med dig om eksportrelaterede emner.
Export Talks
Saltvandsindsprøjtning til tysk økonomi: Få del i milliardinvesteringerne (Gæst: Thomas Østrup Møller)
Europas økonomiske motor, Tyskland, har de seneste år ikke været helt oppe i omdrejninger. Mange har sågar kaldt vores naboland for EU's syge mand.
Men nu har den tyske regering vedtaget at investere over 500 milliarder i forsvar og infrastruktur, og dermed er der udsigt til, at der igen kommer gang i hjulene i Tyskland.
Det betyder også fornyet eksportpotentiale for danske virksomheder, som kan byde ind med en lang række af de teknologier og produkter, som Tyskland har brug for, når der skal gang i digitaliseringen, den grønne omstilling, en ny energiinfrastruktur og forsvaret.
I denne episode giver Danmarks ambassadør i Berlin, Thomas Østrup Møller en opdatering på den økonomiske situation og den danske eksport til Tyskland og ser frem mod nye muligheder, når det store investeringer skal rulles ud.
Vært: Mette Kristensen
Gæst: Thomas Østrup Møller
Produceret af: Danish Export Association