Export Talks
Vi tager en snak med erhvervslivet og eksperter, som kan inspirere og gøre dig klogere på dansk eksport. Vi dykker ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive dygtigere til eksporthåndværket. Export Talks er en netværkspodcast med en mission om at give dig, der arbejder med eksport, blod på tanden til at gå nye veje eller blot bekræfte dig i, at du er på vej i en retning, der kan bidrage til at styrke din eksport. Netværk kan være altafgørende, når du skal vækste på nye markeder. Derfor finder vi de rette i vores netværk til at inspirere og dele erfaringer med dig om eksportrelaterede emner.
Export Talks
Få succes med din kommunikation om bæredygtighed (Gæst Hempel og Pihl & Østergaard)
Hvordan sikrer du, at dine kunder kender til din bæredygtige profil uden at styre ind i greenwashing-fælderne?
Du skal fx stoppe med at kalde noget bæredygtigt.
Vi har besøg af Rasmus Vestergaard, Senior Manager Marketing Communications, fra Hempel og Julie Østergaard fra rådgivningsfirmaet Pihl & Østergaard.
Hør, hvordan Hempel og Rasmus Vestergaard har grebet sin kommunikation an og taler ind i en bæredygtig agenda. Og få Julie Østergaards analyse af, hvordan Hempel har klaret sig og flere andre eksempler.
Vært: Mette Kristensen
Gæst: Rasmus Vestergaard, Hempel, og Julie Østergaard, Pihl & Østergaard
Produktion: Stine S. Overgaard
Produceret af: Danish Export Association