Export Talks
Vi tager en snak med erhvervslivet og eksperter, som kan inspirere og gøre dig klogere på dansk eksport. Vi dykker ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive dygtigere til eksporthåndværket. Export Talks er en netværkspodcast med en mission om at give dig, der arbejder med eksport, blod på tanden til at gå nye veje eller blot bekræfte dig i, at du er på vej i en retning, der kan bidrage til at styrke din eksport. Netværk kan være altafgørende, når du skal vækste på nye markeder. Derfor finder vi de rette i vores netværk til at inspirere og dele erfaringer med dig om eksportrelaterede emner.
Export Talks
Online markedsføring i Kina (Gæst: Leaf Digital)
I Danmark – og det meste af verden – er onlinelandskabet ret mangfoldigt med masser af apps og forskellige kanaler. I Kina er det, i princippet, noget mere simpelt. Her er WeChat indgangsportalen til store dele af kinesernes onlineverden.
Men, det er nu alligevel ikke så simpelt som det kan se ud, fortæller Onlinemarkedsføringsekspert og partner i bureauet Leaf Digital, Niels Christian Flintholm i denne podcast.
Skal man sælge via onlinekanaler til Kina skal man ikke bare have fod på sit content. Det handler også om at kende den kinesiske kultur og vide, hvordan man skaber indhold, der taler til den kinesiske mentalitet samtidig med at man trækker på danske værdier.
Lyt med og få tips til, hvordan du skal gribe Kina an, og hør også,hvorfor Kina er et marked, man skal ville, og ikke bare noget, man lige prøver af.
Hør flere Export Talks her: https://exporttalks-danishexport.buzzsprout.com/1913833
Få mere viden og se kommende aktiviteter i Danish Export på https://www.danishexport.dk/aktiviteter
Vært: Mette Kristensen Gæst: Niels Christian Flintholm
Produktion: Stine S. Overgaard
Produceret af: Danish Export Association